Oh Danmark

Følgende er sakset fra mange Politiken Søndag. De havde en rubrik med ufrivillige morsomheder, der i den foregåendes uges løb stod at læse og hørtes i landets mange medier.

Klummens redaktør står for overskrifterne, som gør fortalelserne ekstra morsomme.

DER MÅTTE VI IKKE HA’ KATTE

Sølvtabby skovkat med hvide poter/bryst, hunkat m. p-piller, sælges på grund af flytning til godt hjem. (Annonce i Vojens Ugeavis)

UGENS KIOSKBASKER

Toilet åbnet igen i Ejby (Torsdagsavisen i Ejby)

ER DET NU OSSE FRISKSMURT?

Altid frisksmurte smørrebrød (bedst dagen før) (Vojens Ugeavis)

DET SIDSTE ER INDLYSENDE

Gribende og storsælgende, men ikke helt vellykket bog om, hvordan mordet på en ung pige forandrer hendes familie. Og hende selv. (Politiken)

HVORDAN POKKER GØR MAN DET?

Hvis der kører mistænkelige personer rundt i et område, som ingen har set, så bør man anmelde det. (Politimand i Sommerradio)

KROPPEN ER I BEDSTE VELGÅENDE

Vi ser her et billede af et slagtet kohoved. (TV2/Nyhederne)

STURT STURT DYRENUMMER

Flamingodans til cykelløb. (Frederiksberg Bladet)

DE RYDDER NOK HELE BUTIKKEN

Lukket på grund af røveri resten af dagen. (Netto i Holte)

ROBÅD MEDFØLGER

Funktionærbolig på 100 kvadratmeter, totalrenoveret, pragtfuldt beliggende midt i Roskilde Fjord, udlejes. (Dagbladet Ringsted)

PÅ GRAVENS RAND

De første år er ikke forløbet uden problemer og har ifølge Olav de Linde kostet et underskud på et tocifret beløb. (Politiken)

HAN VENTEDE ALTID FORGÆVES

Her er Noer fotograferet på Bramming Banegård, hvor han ofte stod og ventede på den afdøde digter, der kom med toget fra København. (Jydske Vestkysten)

BØVS!

Hver indbygger i verden drikker dagligt et halvt fad Carlsberg – eller 3,3 milliarder liter øl. (Politiken)

HUN VIL GERNE HA’ EN LIDT STØRRE

Par søger elsker. Hun er 40 år, slank og feminin. Han er 12 år, slank og håndværker. (Annonce i Søndagsavisen)

VÆRRE HVIS DET VAR EN FISK

For børn er der en særlig forestilling i Vejen Kino kl. 10, hvor man til nedsat pris viser den populære danske tegnefilm ”Hjælp jeg er en film. (Vejen Avis)

HU HEJ HVOR DET GÅR

Hverdagsoplaget på Politiken steg fra 143.900 i februar til 141.300 i marts. (Politikens medarbejderblad Svingdøren)

SVÆRT AT VÆRE KANNIBAL I FRANKRIG

Frankrigs befolkning må ikke spise pølser med egne tarme på grund af kogalskab. (Jyllands-Posten)

OG OVEN I KØBET SAMME MOR

Børn: tvillingerne Barbara og Jenna, begge 19 år. (Berlingske Tidende)

SIDSTE NYT FRA KIRKEGÅRDEN

Det er kun levende væsener man begraver. (Gode råd er gratis i P 4)

DET SYNES MAN IKKE I VOLLSMOSE

Indvandrerne burde være mere kriminelle. (Rubrik i Politiken)

DET STEMMER MED VORES BEREGNINGER

20 procent af alle dødsfald i Danmark skyldes rygning. Det svarer til, at 20 procent af alle dødsfald i Danmark skyldes rygning. (Jyllands-Posten)

SÅ VENTER VI TIL EN ANDEN DAG

De Odsherreds-retter, Bruno Lund fra Den Gyldne Hane på Fiskerihavnen, Sjællands Odde, har samlet gennem årene, er mere eller mindre delikate. Den, han anbefaler i dag, hører absolut til de sidstnævnte. (Landliggeren, Odsherred)

DYRT, MEN DEJLIGT

Årlig leje per kvm. inklusive fællesudgifter, kr. 156.290 plus moms. (Fyens Stiftstidende)

BRÆNDT AND LUGTER ILDE

Steg anden cirka 1½ time (alt efter størrelsen) med brystet nedad ved 1.300 C. Herefter cirka 2½ time med brystet opad ligeledes ved 1.300 C. Anden efterbrunes i cirka 10 minutter ved 2.250 C. (Digeposten)

HAN KU’ JO IKKE RÅBE OM HJÆLP

Dødfunden passede sig selv. (Overskrift i Fyens Statstidende)

VI STEGER HAM PÅ BEGGE SIDER

Husk at bestille din juleand, gås, kalkun, flæskesteg, eller hvad du nu skal bruge til jul. Det er hos slagteren, du får den rigtig gode gammeldaws kvalitet der sikrer, at julemanden smager som i gamle dage. (Annonce fra Søborg Slagteren)

SNART FØDES DE OGSÅ YNGRE

Folk lever længere og dør senere. (TV-Avisen)

BRISTEDE FORHÅBNINGER

Det så mere alvorligt ud, end vi havde turdet håbe på. 
(Pia Gellerup i Morgen-TV)

MEN SÅ HELLER IKKE LÆNGERE

Som bekendt har biblioteket åbent hver dag fra kl. 14 til lukketid. 
(Midtjyllands Avis)

HELT IGENNEM RUSTFRIT

Kniv, gaffel, ske eller teske med træskaft i rustfrit stål. (Netto)

TÆNK ENGANG

Skøjtebanen er åben til kl. 22. Om aftenen. (TV2/Nyhederne)

ISÆR PRIMÆRT

Angående kræft i æggestokkene er det primært kvinder, der rammes. 
(DR Lægens Bord)

SÆRPRÆGET PAR

Grethe Gellert har gode forbindelser til Polen, hun er gift med en pokal. (Dagbladet Herlev)

SÅ VAR DET NOK DERFOR

Desuden kan det nævnes, at kronprins Frederik satte personlig rekord med tiden 55,41, men det var også første gang han deltog. (Politiken)

MIRAKLERNES TID ER IKKE FORBI

På forunderlig vis overlevede en 39-årig mand i går et selvmord, da han åbnede for alle hanerne i sit gaskomfur. (Jydske Vestkysten)

INDVIKLET KØREPLAN

Toget når aldrig rigtigt at komme ud på landet, men passerer bare den ene landsby efter den anden i et sindrigt tempo. (Samvirke)

DELINGSFØRER I MÆLKEKOMPAGNIET

Efter sin embedseksamen fra tandlægehøjskolen aftjente han sin værnepligt i fløden. (Politiken)

AK JA

Udviklingen går i den retning, at vi alle bliver ældre og ældre. (Radioavisen)

UTROLIGT HVAD MAN MÅ FINDE SIG I

Reklamebureauer ramt af indtjening. (Media Marked)

DEN LÆNGE LEVE

Butiksdøden synes at leve i bedste velgående. (Nørrebro Avis)

DER SKAL JO SPARES PÅ GLØGGEN

Traditionen tro holdt Brønshøj Museum i lørdags julestue med salg af blandt andet museets mange udgivelser samt udstænkning af varm julegløgg. (Brønshøj-Husum Avis)

ELLER HVAD DET NU HEDDER

Han er på vej væk med hænderne begravet i ansigtet. (Eurosport)

SÅDAN NOGLE FEDTEMIKLER

Jeg hverken er eller vil lege jurist, siger Søren P. Rasmussen, der konkret foreslog at støtte Lyngby FC med 10 kr. – men blev nedstemt af de seks øvrige medlemmer af udvalget. (Det Grønne Område)

TÆL LIGE EFTER EN GANG TIL

En opgørelse viser, at der nu er 17 personer, heraf 18 på sprogskole. (Lolland-Falsters Folketidende)

MÅDE MED RESPEKTEN

Mand 59, 180, 90 søger seriøst parforhold med jævnaldrende, høj, slank, medium respektabel pige, at leve resten af livet med. (Albertslund Posten)

DE 78 PROCENT ER SÅDAN LA-LA

Kun cirka 22 procent af mændene på Carlisle er nemlig af hankøn, og kalenderen har sat gang i enkers og andre enlige kvinders forhåbninger. (Politiken)

OG IKKE EN BIL VAR DER AT SE

De har også cyklet ud af Helsingør-motorvejen, inden den blev anlagt. (Det Grønne Område)