GRISESYLTE (Malackocsonya)

 

4-5 skanke
6-8 grisehaler/tæer
3 hele hoveder hvidløg
15-20 hele sorte peberkorn
6-8 laurbærblade
1 spsk. edelsüss paprika, salt

Haler eller tæer skal med fordi de indeholder gelatine og det er
nødvendigt for at suppen skal stivne.

Skanke og haler/tæer vaskes, dækkes med vand og koges ved svag varme.

Skummes når det er kommet i kog.

Hvidløg, peberkorn, salt og laurbærblade tilsættes
når det værste skum er fjernet.

(Suppen smager IKKE af hvidløg!)

Hvidløg skal ikke skilles ad og pilles, bare smides i som de er.

Koges ved meget svag varme, nærmest kun simres,
indtil kødet falder af knoglerne.

Suppen sies igennem et tætvævet klæde og stilles til afkøling.

Kødet renses helt for fedt, sener, mm., pilles i mindre stykker og
fordeles i portionstallerkener eller i én stor form.

Den stivnede suppe skrabes ren for fedt og varmes
op og skal nu være helt klar og ren.

Nu tilsættes paprika (for farvens skyld), varmes godt igennem
og fordeles på kødet. Stilles koldt.

Ved servering kan sylten dryppes med citronsaft eller drysses med paprika, hvad man bedst kan li’.

Et godt stykke brød til og man har et herligt måltid.